Om Jette Kvisgaard, smykkekunstner og designer
Baggrunden -----
Jeg har siden barndommen syet, strikket, hæklet, tegnet, malet på silke og lavet smykker.
I 2004 begyndte jeg at lave smykker. Det har siden udviklet sig ud over gængse guldsmede færdigheder, til også at omfatte emaljearbejde, chainemaille og Keum Boo.
Jeg har 20 års erfaring med design og fremstilling af smykker. Jeg er blevet undervist af guldsmede, sølvsmede, professionelle emaljører og gravører, både i Danmark og Storbritannien.
Jeg blev uddannet som sygeplejerske og arbejdede i erhvervet i 40 år.
Tanken bag ----
For mig er det væsentligt, at de smykker jeg har på, er noget særligt som ingen andre har, noget der i sig selv er smukt at bære og flot håndværk, noget man bliver glad af at bære og stolt af at vise frem.
Desuden kan jeg godt lide tanken om at man kan bære noget unika, uden at det behøver koste en formue, derfor bruger jeg primært sølv uden dyre smykkesten. Den form for smykker jeg laver, kan ikke købes i en traditionel guldsmede butik.
Navne og titler ----
Barnet skal jo have et navn – bare et varenummer er kedeligt. Jeg holder meget af de gamle danske navne, så det synes jeg skulle bruges på øreringe, som mange bruger dagligt.
Halssmykkerne har jeg valgt engelske navne til, jeg boede og arbejdede 1 år i Wales, så det falder mig naturligt.
Taskerne har jeg valgt at give hundenavne, jeg holder meget af hunde, og de er en tro følgesvend, som en taske også ofte er.
I 2023, under udstillingen med Guild of Enamellers, UK, var jeg meget beæret over at få tildelt “Fred Barnes Memorial Award” for en sølvæske med emalje.
Tasker ----
Udover smykker har jeg altid været vild med tasker. Og da jeg synes genbrug og recycling er væsentlig, er jeg begyndt at sy tasker af gamle cowboybukser. Kombineret med andre stofrester giver det igen mulighed for at få en taske der er helt unik. Du kan kontakte mig hvis du har nogle helt specifikke ønsker til din taske. Jeg laver gerne den taske du drømmer om, i lige den størrelse du har brug for.
Så hvis du ønsker noget unika til dig selv eller en du holder af, så kan du finde det hos mig.
Tilmeldt og godkendt af Ædelmetalkontrollen, mestermærke er JKV
Medlem af Guild of Enamellers, UK